Den vigtigste træning af din hund – Er den du får gjort!

Den vigtigste træning af din hund – Er den du får gjort!

30. januar 2025 Af DogsJournal

Den vigtigste træning af din hund – Er den du får gjort! Alle hunde fortjener opmærksomhed, kærlighed og god træning. Hvis du føler, at du ikke får trænet nok med din hund, eller hvis den ikke lystrer, eller måske gør noget helt andet end det, du gerne vil, er du ikke alene. Mange hundeejere, især hvis du har en ung hund, oplever det samme.

Mit råd til dig er:

Tænk på træning som noget, der sker hele tiden. Hvordan definerer du træning med din hund? Jeg vil gerne opfordre dig til at se på alle timer med din hund som træning – det er alle de små øjeblikke, der gør en forskel. Har du sat barren for højt for, hvad hunden skal kunne? Hvis din hund ikke lykkes med en øvelse, er opgaven måske for svær, eller belønningen ikke stærk nok. Hvis din hund for eksempel skal sidde et sted, men flytter sig, så gør øvelsen lettere. Kortere afstand, kortere tid eller et andet, mere trygt sted kan gøre en stor forskel.

Husk, hunde er levende væsener med følelser – og ligesom os, har de gode og dårlige dage. I starten skal succes måles i de små øjeblikke, ligesom når du træner fysisk. Få kan starte med en 30-sekunders planke, og det er okay at have dårlige dage. Hvis du går et skridt tilbage i sværhedsgrad, bygger du et stærkere fundament, og jeres bånd bliver tættere.

Belønning

Ros og belønning er enormt vigtige. Ja, det kan føles lidt underligt at give kæmpe ros for noget så simpelt som at hunden sætter sig, men tro mig, det virker! En godbid er lækker, men din glæde og entusiasme gør en kæmpe forskel. Hvis du udtrykker ægte glæde, vil din hund mærke det. Din hund responderer på din følelse, og det gør belønningen endnu stærkere.

Prøv næste gang du kalder på din hund, at blive ekstra glad og stolt – og giv mindst tre komplimenter.

Det gør en stor forskel!

Husk – alle laver fejl

Alle laver fejl, også hundeejere. Tilgiv dig selv, gør noget anderledes, og lær af det. Træn din hund hver eneste minut, det gør en forskel. Du er allerede fantastisk, flittig og gør en kæmpe indsats for både dig og din hund!

De bedste hilsner,
Saskia